Som barnet i natten
fangede min længsel; min mangel på
moder
dit sorgfulde tomrum af liv

Jeg svøbte mig i
letkøbte tanker; afklædte øjne
krøb gennem vægge af hud
var høj var lav var blød
styrkede din stand
af opbyggelig død

Som klatten i hjørnet
trak du vinen op
bød mig ind;
audiens hos min dronning
min gudinde af stål
løftede glasset og skreg i en
tavshedens skål

Jeg satte mit spor
i en bog uden blade
greb dine øjne
dit liv
dine ord

Jeg bad til din styrke
jeg bad om en mor

© Camilla Rømer

Camilla er den første som har taget imod opfordringen til at sende mig et digt til disse sider. Ja faktisk sendte hun to, men jeg gemmer det andet til næste opdatering.

Jeg tog dette her først, fordi det ramte noget i mig og Camilla og jeg havde en lille email udveksling ang. forskellen på "forladt" og "efterladt".

Udvekslingen endte med denne, i hvert fald for mig at se, meget præcise konklusion fra Camilla:

"- Hvor forladt, åbner mulighed for at bevæge sig videre, er efterladt mere knugende og ubevægeligt i sin form. - "Nu efterlader jeg dig her, og vé dig, hvis du flytter dig en meter". Hvorimod: "Jeg forlader dig her, og så har vi begge lige muligheder for at bevæge os videre" (og mødes igen, under andre former)."

Hvis du vil kontakte Camilla kan du bruge denne adresse:

crj@aub.dk

Eller du kan kigge ind på hendes hjemmeside, hvor der er flere digte og andre skriverier

Tilbage til
FolkPoetry Place