Indhold:
         
          Første
         møde Email
         Adresse:
         
          Velkommen
         til min astrologiske side  
         
          
         
          
       Siden mine
         tidlige teenageår har jeg vidst at astrologi er andet
         og mere end hvad man kan læse i aviser og ugeblade.
         Jeg var osse sikker på at jeg en dag skulle have lagt
         et rigtigt horoskop.
         
          "Skæbnen"
         ville at jeg, i en alder af 20 år, mødte en
         pige, som havde lært lidt om astrologi af sin mor.
         Lige akkurat nok til at hun, -med en lærebog om
         astrologi i hånden, kunne beregne og tolke et
         horoskop. Astrologien har
         været en tro følgesvend siden da, og i de
         første år måtte min familie og
         næsten alle andre jeg kom i kontakt med finde sig i at
         blive "regnet ud". Jeg opdagede hurtigt at en lærebog
         i astrologi ikke var nok, og påbegyndte en egentlig
         astrologisk uddannelse. Omstændigheder,
         tilfældigheder og andre ting kom i vejen, så jeg
         fik aldrig fuldført den formelle uddannelse.
         
          Jeg fik travlt
         med noget andet, og i nogle år var astrologien mere i
         baggrunden. Men alligevel hele tiden på lur i min
         bevidsthed. Jeg fulgte , mere eller mindre sporadisk,
         planeternes bevægelser over himlen, og selv om jeg
         prøvede at bortforklare mange ting, ved at kalde dem
         for tilfældigheder, så blev det mere og mere
         tydeligt for mig at astrologien ikke kunne ignoreres eller
         bortfoklares som overtro.
         
          Min astrologiske
         debut ligger nu omkring 18 år tilbage i tiden, og som
         årene er gået, er astrologien blevet en
         større del af mit liv.  
         
          Da jeg startede
         min astrologiske rejse foregik alle beregninger med
         "håndkraft". Vi havde tykke bøger med
         planeternes stilling dag for dag og vi brugte logaritmer og
         anti-logaritmer til beregning af planeternes stilling
         på det eksakte tidspunkt. Opstilling og beregning af
         et horoskop tog flere timer. I disse
         computer-tider kan et horoskop tit være ensbetydende
         med en 25-50 siders computerudskrevet beskrivelse af
         planeternes stilling i det øjeblik du blev
         født. Horoskopet er et
         landkort over dit liv og din personlighed, og tolkningen af
         det er et stort arbejde, der kræver noget computeren
         (eller lærebogen) ikke kan levere, nemlig menneskelig
         indsigt og kommunikation mellem dig og astrologen.
         
          Hvis du er
         interesseret stjernernes og planeternes indflydelse på
         dit liv og din personlighed, så få lagt et
         rigtigt horoskop af en rigtig levende astrolog.
         Computerudskrevne horoskoper kan være en ganske
         udmærket smagsprøve og indgangsvinkel,
         -skønt det er min opfattelse/erfaring at de fleste
         bare bliver mere forvirrede, men som sagt, de bliver til
         på få minutter og kræver ikke megen
         indsigt. Du bør ikke betale ret meget mere end 100
         kr. for dem.
         
           
         
          Der er masser af
         astrologi på nettet, både i form af sider,
         -professionelle, videnskabelige, private, og i form af
         mailing-lister for enhver astrologisk smag, retning og
         erfaringsniveau. De fleste sider er på engelsk, men
         jeg har fundet et par danske, norske og svenske.
         Mailing-listerne findes på flere sprog, -igen flest
         på engelsk. Du kan finde links til andre
         astrologi-sider og mailing lister her
         
          Zenith er den
         første mailing liste på dansk om astrologi.
         Listen har sin egen side med oplysninger om formål og
         tilmelding. Klik
         her for at komme til
         siden. Du kan finde andre astrologiske mailing lister
         her
         
          Det var så
         den første større opdatering af AstroSiden.
         Jeg har skrevet lidt om mit første møde med
         astrologien og lidt om min mening om astrologi i dag. Jeg
         kunne fortsætte i dagevis om det og alligevel glemme
         et eller andet. Hvis du har nogen ideer om hvad du kunne
         tænke dig at se på AstroSiden, så
         send
         mig en email
         
           
         
          Rejsen
                  starter fra den engelske udgave af
                  Astrosiden
                
                
                Klik
                  på skinnerne for at starte rejsen
               
   
  
       
   
          
      
         Astrologi
         og håndværk
         Har
         du et problem
         Astrologi
         på Nettet
         Forslag
         Links
         MailingListe
         Astrologisk
         Rådgivning
         En
         Overnaturlig Rejse
         
         
          
   
            
                
         
                   
            
               
         If danish isn't
         exactly your prefered language, please go to the english
         section by clicking the link below
         english
         please
      
       
          
      
          
   
         Selv med den noget berænsede viden vi dengang havde,
         var jeg imponeret over den mængde af information hun
         kunne få ud de mærkelige tegn og gerninger
         på tegningen af mit horoskop, og få dage efter
         måtte jeg ud og købe en astrologibog
         selv.
         
         
         Lige siden jeg var barn har venner og mere eller mindre
         tilfældige bekendte spurgt mig til råds om alt
         muligt, og det er især her astrologien har fundet et
         fast holdepunkt.
         Med horoskopet i hånden kan jeg give folk de råd
         de har brug for, med udgangspunkt i deres egen personlighed
         og deres egne tanker og følelser, istedet for med
         udgangspunkt i mig selv og mine erfaringer.
         
         
         Nu har vi computeren, som klarer den lille sag på
         få sekunder, en virkelig velsignelse. Og osse lidt en
         forbandelse for mange ting, der i blandt astrologien.
         
         
         Disse "horoskoper" bli'r til på ganske få
         minutter og ta'r ikke udgangspunkt i dit indviduelle
         livsforløb, men er sådan set bare en "kladde"
         for astrologens videre tolkning.